Scandic Södertälje ligger i købstaden Södertälje ved Mälaren 29 km fra Stockholm. Her kan I trygt stoppe jeres rejse og nyde et par fridage. Alle seværdigheder i Stockholm er indenfor kort afstand, men sæt også lidt tid af til en spadseretur langs kanalen i Södertälje og måske et besøg på Tom Tits Experiment, hvor der eksperimenteres med bl.a. vand, lyd og luft. I Stockholm, Nordens smukke Venedig med øer og broer, er den hyggelige gamle bydel Gamla Stan et absolut must med sine små gader og fristende butikker, og på en solskinsdag er en sejltur rundt om byen en fabelagtig oplevelse. På Parkøen Djurgården er der masser af seværdigheder - bl.a. friluftsmuseet Skansen, Vasamuseet med krigsskibet Vasa der sank på sin jomfrufærd, og så vil børnene elske Astrid Lindgrens Junibacken. Efter seværdigheder og shopping i verdensklasse har I brug for et hvil, og heldigvis er der altid en café i nærheden!;Södermanland - Sverige;Södermanland (også kaldet Sörmland) er en provins syd for Stockholm i den østlige del af Sverige. I Sördermanland kan I opleve flotte herregårde og slotte, store som små vandløb og søer samt idylliske småbyer. De mange søer, og ikke mindst skærgården, lokker med spændende aktiviteter: Sejlture, lystfiskeri og kanoudflugter. Den 1000 km lange vandresti ''Sörmlandsleden'' indbyder til gode vandreture og cykelruten ''Näckrosleden'' er perfekt til jer, der gerne vil kombinere naturoplevelser med motion.;Oplevelser og seværdigheder Vi anbefaler: ; Byen Nyköping: Se slottet Nyköpinghus Gripsholms Slott: Et af Sveriges kongelige slotte fra 1537. Se den berømte portrætsamling Nynäs Slot & Naturreservat i Tystberga: Det nuværende slot blev opført i 1600tallet. I naturreservatet findes stier til en slentretur og en rig flora og fauna. Parken Zoo i Eskilstuna: Oplev dyr fra Asien, Australien, Afrika og Sydamerika. Sagostigen i Malmköping: En 2 km lang eventyrsti, hvor de små bl.a. vil møde Prinsessen på ærten, Snehvide og de syv små dværge. Børnene kommer også forbi Torneroses magiske slot Tom Tits Experiment i Södertälje: Et sciencecenter med masser af sjove naturvidenskabelige eksperimenter. Øen Öja: Oplev Sveriges ældste fyr, lodsstation samt fuglestation. Båden til Öja går året rundt.Ved sæsonbetonede seværdigheder: Tjek åbningstiderne!;
DKK 1395.00
Hotel SE Södermanland